Lukning af bagtrappe

Er du træt af det alt for lille badeværelse, manglende plads i køkkenet, eller ønsker du bare nogle flere kvm i din lejlighed, har du nu muligheden inden for rækkevidde. Bagtrappen.dk har specialiseret sig i nedlæggelse af bagtrapper/ køkkentrapper og alt, hvad dertil hører.

Der er mange ejendomme i dag, hvor køkkenet og badet er forældet, og hvor pladsen, der skal til for at modernisere, mangler. Hvis du inddrager bagtrappen i din bolig, får du pludselig nye muligheder.

Se video

Du bestemmer opgavens omfang som vi løser fra start til slut:

Ved indgåelse af et samarbejde med Bagtrappen.dk kan du vælge mellem følgende modeller:

1 Nedlæggelse af bagtrappen samt total etablering af den modernisering, du måtte ønske at bruge de nye kvm til.
2 Nedlæggelse af bagtrappen og delvis etablering af modernisering.
3 Nedlæggelse af bagtrappen alene. Udnyttelsen af de nye ekstra kvm står du selv for.

Uanset hvilken model du vælger, får du hos os en total løsning. Vi forestår alt omkring projektet, lige fra projektering, ansøgning om byggetilladelse ved kommunen, til slutoprydning og støvsugning efter endt arbejde. Vores arkitekter er vant til at projektere og ansøge om byggetilladelser ved kommuner landet over. Bagtrappen.dk bruger kun danske håndværksmestre, både når det gælder murer-, tømrer-, maler-, VVS-arbejde osv.

Glæde og god økonomi

Ved at udnytte bagtrapperummet får du ikke kun glæden ved et nyt og moderne køkken eller et nyt og moderniseret badeværelse, men også en værdiforøgelse af din lejlighed, fordi du kan tillægge den nogle ekstra værdifulde kvm.

På plantegningen nedenfor vises, hvordan det kan se ud før og efter man har nedlagt sin bagtrappe.

Før plantegning

Her ses en plantegning, af en typisk ældre etage ejendom der stadig har sin bagtrappe.

Badeværelset er fra ejendommens opførelse, og lever ikke længere op til tidens tand. Man træder direkte ind i brusenichen, og står desuden helt op af vasken for at bruse sig. Toilettet er det sidste, man møder, og der skal man samtidig kringle sig ind.

Køkkenet er fint og brugbart - dog bliver rummet brudt af 3 døre.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Efter plantegning

Her ses den nye plantegning efter lukning af brandtrappen.

I dette tilfælde har man valgt at udvide sit badeværelse, så der nu er separat bruseniche, samt et skab under vasken. Desuden er badeværelset mere rummeligt og imødekommende. Der kan etableres gulvvarme under klinkerne og spots til belysning i loftet.

Køkkenet er flyttet ind i det gamle bagtrappetårn, så man nu har et dejligt køkken med spiseplads. Der er kun en dør i køkkenet.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Udtalelse Nybolig

Udtalelse fra indehaver af Nybolig Bruuns Bro Lejligheder og Nybolig Aarhus City:

”Nybolig ser nedlægning af bagtrapper som en skjult opsparing i de ældre ejendomme. Ofte er bagtrappearealet misligholdt og det kan give den kræsne køber et forkert indtryk af ejerforeningen. Det ofte slidte areal kan flere steder give et større køkken med spiseplads, udvidelse til et større badeværelse eller alternativt et godt bryggers. Salgsprisen på de enkelte lejligheder vil ofte stige mere end den udgift, der vil være forbundet med ændringerne”

Med venlig hilsen
Brian Kvolbæk, Ansvarlig Indehaver
Nybolig Bruuns Bro Lejligheder, M. P. Bruuns Gade 3, 8000 Århus C
Nybolig Aarhus City, Mindebrogade 12 st., 8000 Århus C

Proces

I kontakter os og vi besøger jer:

Vi kommer ud til et uforpligtende møde med en repræsentant for jeres ejerforening, og ser på de muligheder, der er i jeres ejendom. Vi kan her pejle os ind på mulighederne for, hvad der ville passe godt til jer og jeres behov, og hvad der er muligt i forhold til de gældende krav, der stilles af kommunen. Efter dette møde kan vi udarbejde et konkret tilbud, der passer jeres ejerforening og de enkelte beboere i ejendommen.

Tilbud fra os til jer:

Vi kommer på besøg hos dig/jer til en personlig gennemgang af vores tilbud og processen af byggeriet. Dette er at foretrække, da der typisk er mange spørgsmål, der kræver svar, for at man kan forstå helheden af tilbuddet. Det er en vigtig faktor for os, at vi er enige om, hvad der er indeholdt i tilbuddet, så vores forventninger er afstemt.

Hvis man helst ville sidde selv med tilbuddet, fremsendes dette til dig eller kontaktpersonen for ejerforeningen. Herefter kan I eller ejerforeningen drøfte vores tilbud på en generalforsamling, beboermøde, etc. og herefter kan vi så komme ud og gennemgå tilbuddet med jer.

Under udregningen af tilbuddet skal vi, alt efter omfanget af tilbuddets størrelse, have kort adgang til de implicerede lejligheder samt ejendommens opgange. Desuden skal vi have en fuldmagt til byggeansøgningen hos kommunen.

Projektering og ansøgning:

Efter accept af tilbuddet, starter vores arkitekter og bygningskonstruktører på projekteringen. Der skal udarbejdes et myndighedssæt, der kan sendes ind til kommunen for at opnå en byggetilladelse til nedlæggelse af bagtrappen og brandsikring af fortrappen. Vi ved af erfaring, at der ikke kan sættes tid på denne proces hos kommunen, idet det afhænger af, hvor mange ansøgninger, de arbejder med på det givne tidspunkt.

Hvis der er nogle beboere, der ønsker at udvide deres køkken eller bad, skal vores folk have kortvarig adgang til den pågældende lejlighed for at lave en opmåling af de eksisterende forhold, så de sideløbende kan udarbejde en ansøgning til kommunen på ombygningen af lejligheden.

Byggeprocessen:

Byggeriet opstarter når der er opnået byggetilladelse. Håndværkerne starter med at fjerne bagtrappen og at opbygge de nye etagedæk. Herefter begynder brandsikring af fortrappen, hvilket typisk tager 3-4 uger. Når brandsikringen er udført, påbegyndes det evt. afslutningende arbejde såsom malerarbejde mm, hvis dette er med i entreprisen. Er der nogle beboere, der har ønsket udvidelse af deres køkken eller bad, starter denne proces efterfølgende. Et byggeri kan naturligvis ikke udføres uden støj og støv. Vi bestræber os på at gennemføre arbejdet med så få gener for beboerne som muligt. Skulle der dog være kommentarer til udførelsen af vores arbejde, vil vi gerne, at i med det samme kontakter os eller de håndværkere, der er i gang i ejendommen, så der hurtigst kan findes en tilfredsstillende løsning.

Aflevering:

Når byggeriet er færdigt, indkalder vi til en gennemgang af det udførte arbejde. Vi bestræber os på, at der ikke skal være noget at komme efter, men har vi alligevel overset noget, eller er der noget, der ikke er som forventet, skal dette naturligvis udbedres.

Bagtrappen.dk er en udspringer af DINESEN/tag.dk som er specialiseret i at opføre ejerlejligheder i tørlofter på ældre byejendomme i Århus, Aalborg og København.

Kontakt Information

Bagtrappen.dk

V/CD Entreprise ApS.
Skjernvej 59, Arnborg
7400 Herning

Cvr. nr.: 32317502
ÅbenLuk kortet